FlexLife, fastforrentet eller variabel?

Bolig

Vi er et par i slutningen af 30'erne der er i den enormt priviligerede situation at have købt en bolig til ca. 8.5M hvor vi selv kan komme med 60%, fra friværdi i tidligere bolig og aggressive opsparinger og investering.

Vi har haft en finansiel rådgiver til at hjælpe os med et overblik over den samlede økonomi, og tanker omkring realisering af opsparingerne (der har været investerede, derfor overvejelser omkring bl.a. beskatning), og vores situation taget i betragtning (alder, børn, mv.).. Han har anbefalet os at komme med de 60%, og kun låne 40% i RK og køre afdragsfrit.. helst, i hans øjne, i 30 år. Her har han nævnt FlexLife som en oplagt mulighed.

Vi har nok selv været lidt gammeldags og tænkt at man naturligvis skulle afdrage på RK (og køre fastforrentet!), men når vi regner efter og tænker over hvordan vi gerne vil "leve mens vi er unge", synes vi at FlexLife lyder som en oplagt mulighed.

Nu er spørgsmålet så om hvilken FlexLife-model man skal gå med. Vi har som nævnt selv tænkt fastforrentet, men er det skørt at låse os på et fastforrentet 4-5% lån, når alle snakker om at renterne er på vej ned - måske godt nok ikke i morgen, men så indenfor den næste årrække?

Vores økonomi kan godt bære hvis renten på et variabelt lån skulle risikere at stige. Vi hælder nok til FlexLife 30 års afdragsfrit variabel rente, med med 1 års lås på renten, men er der noget vi overser i vores beslutning? Fx i forhold til kurserne, bidragssatser, eller lignende.

Posted Jun 13, 2024, 10:40 AM UTC

15
Loading comments…