Elektriker er lidt en sjuft!

Penge / Økonomi

Ohøj igen :)

Et mindre dilemma, som dog alligevel driller systemet. Sagen er den, at jeg har haft bygge projekt (nøj hvor jeg hader det)! Jeg er næsten færdig og mangler det sidste.

Forleden havde jeg aftalt med et elektrikerfirma at de skulle komme og lægge gulvvarme. Det blev snakket igennem med den meget venlige elektriker over tlf. plantegning blev sendt osv. Vi aftalte at han ville sende en mand til om morgenen. Denne morgen havde jeg så aftalt med 2 andre håndværkere at de skulle komme og sikre at det var i overensstemmelse med de videre planer (da jeg ikke ved tilstrækkeligt) og de ville så gå videre med deres efter gulvvarme var lagt. En ung elektriker dude ankom som aftalt, men var ikke klar over at der skulle ligges gulvvarme forklare han grinende. Øv. Jeg siger det er lidt irriterende, hvortil han fortæller at det hele går jo nok. Men da han ikke var klar over det, endte han med at køre over 1,5 time for at hente lortet. Mine 2 håndværkere måtte derfor køre, da planen skred lidt.

Lidt frustrerende, da det jo skubber lidt til de andre aftaler, at han ikke havde brugt tid på at sætte sig ind i opgaven, men havde ikke overskud til at arrangere ny elektriker og sætte dem ind i projektet. Så jeg lod det ligge, selvom at det kostede mig økonomisk at de 2 andre måtte køre.

2 etape af opgaven. Her fortæller jeg elektrikeren, da han ankommer, at han ikke skal gå på et specifikt gulv med sko på, da det er ny lagt OG at hvis de skal bruge stige derinde, så må de lige sætte nogle stykker pap under, for at skåne gulvet. Murerens ordre! (Vi har at gøre med en nylagt vådrums membran).

Men da jeg kommer hjem, så ser jeg at gulvet er møg belortet og at de tydeligt har gået frem og tilbage med mudret sko! OG der står en stige derinde, hvor der ikke har været sat pap under som aftalt.

Derudover ser jeg i haven, at et tom rør som er gravet ned, i den ende mod huset kommer over jorden, hvor jeg kan se at det er revet over, så der er frit udsyn til ledningerne derinde.

Jeg får fortalt elektrikeren at det er super irriterende at de har gået på gulvet og at ham og mester må betale hvis mureren fortæller at det har lidt skade. Derudover spørger jeg om hvordan han vil fikse tomrøret som nu er revet op. Det fortæller han at han bare taper sammen! At de har gået på gulvene med deres beskidte sko, forsøger han først at negligere og bortforklare at gulvet i forvejen var beskidt (løgn). Jeg fastholder at det var det ikke og at jeg må tage den med hans chef.

Jeg bliver simpelthen så irriteret. Er det bare mig eller er det ikke super provokerende? Skal man virkelig finde sig i det eller burde man give fat i chefen og lade ham vide, at han sender medarbejdere ud som er nogle lade sjufter? Jeg har virkelig ikke lyst til at betale fuld pris..

Anden ting er, grundvandet ligger lige under overfladen i min have. Så røret, hvor der nu ligger masser af elledninger i, vil gennem de næste mange årtier bliver udsat for konstant vand i lange perioder. Hvis vandet bryder igennem tapen, så vil hele tomrøret med ledninger stå i vand. Er der nogen som har kendskab til om det er normal kutyme bare at tape det over OG om det er fordi at de har en eller anden form for magisk tape, som sikre at røret forbliver vandfrit?

Hvad havde i gjort i den her situation?

Posted Apr 5, 2025, 1:53 PM UTC

1115
Loading comments…