Er der noget galt med mig?

Jeg har hele mit liv følt mig anderledes fra andre, på nogle punkter Jo ældre jeg bliver desto mere ligger jeg mærke til det. Jeg kan ikke forstå andres følelser, jeg har ikke synderligt meget empati eller sympati for folk, slet ikke for folk jeg ikke kender, og den er meget minimal til folk jeg har en relation til. Jeg føler ikke skyldfølelse og jeg har svært ved at sætte mig ind i andres følelser, selvom mine venner siger jeg er god til at lytte og komme med råd. Jeg tænker meget logisk og rationelt og gør mest kun ting hvis jeg kan få noget ud af det, eller det gavner mig, tit ubevidst.

Jeg kan ikke rigtig føle jeg elsker nogen, ikke engang mine forældre. Jeg har en kæreste på 3. år og jeg kan godt lide ham, men jeg ved ikke om jeg nogensinde har været forelsket i ham, den følelse folk fortæller om, har jeg aldrig oplevet, jeg kan ikke mærke det, men han er god ved mig og jeg har det trygt og godt. Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her opslag, havde brug for at få det ud, jeg har aldrig snakket med nogen om det, men mine veninder joker tit og siger jeg er iskold og ikke giver en fuck, men jeg kan oprigtigt bare ikke føle det som de gør i givne situationer. Jeg har jo lært at “fake” det, jeg ved hvordan man skal reagerer så det gør jeg, men indeni er jeg fuldkommen ligeglad med om min venindes kat er død eller en person er blevet slået ihjel fx. hvor folk synes det helt forfærdeligt og uha hvad med familien, og hvor er det synd. Men mine tanker går på hvordan hun blev slået ihjel og hvordan han blev opdaget.

Jeg kan godt mærke glæde, triste følelser og især aggression. Men alt andet ligger langt fra mig, jeg ved ikke hvad der er galt med mig, om det er normalt eller det mig som er mærkelig Jeg har haft en forfærdelig far men ellers har jeg haft en god barndom med kærlighed fra min mors side af.

Jeg er meget social og her mange venner og folk siger jeg er likable. Jeg snakker nemt med folk, det er der intet problem i. Jeg føler bare jeg er skruet forkert sammen på nogen punkter og til tider kan det godt skræmme mig at jeg ikke kan føle skyldfølelse eller empati