Depression og angst i forhold

Jeg (k19) er i forhold med (m19). Jeg døjer med både depression og angst, som også kommer til udtryk i vores forhold. Problemet ligger i at min kæreste ikke rigtig tager det seriøst. Når jeg får mine episoder eller siturationer hvor min depression eller angst kommer til udtryk anerkender han det ikke. Han forsøger ikke at forstå mig og får mig til at føle mig forkert. I hans optik skal jeg bare komme videre. Jeg syntes det er hårdt for det fylder meget i mit hovede og det gør mig ondt at han ikke anderkender det eller sætter sig ind i det. Han kommer fra en familie hvor mentale ting som angst, depression, stress og andre psykiske ting er "en generationsting og hyklerisk, det høre til curling generationen".

Jeg elsker ham men jeg syntes det er hårdt at jeg ikke føler jeg kan komme til ham eller han forsøger at afhjælpe mig. Hver gang vi har haft snakken og jeg har udtrykt at jeg har brug for ham og ikke at han får mig til at føle mig forkert, siger han bare han elsker mig men han ikke ved hvad han skal gøre for at hjælpe mig.