Er det svagt af mig at ville forlade min kæreste pga. en voldelig svigerfamilie?

Jeg K28 og min kæreste M30 har det rigtig godt sammen. Vi er begge glade for hinanden og lever et overordnet godt liv. Vi har to hunde, som vi er meget glade for, og et generelt sundt forhold med gensidig respekt.

Desværre har min kæreste et meget voldeligt ophav - en svigerfamilie der lever et andet liv end mange andre i denne verden. Det korte er det meget lange er, at hans familie har voldelige tendenser, og en meget bestemt/ond måde at behandle familiemedlemmer på. Det har før været oppe og vende, at jeg synes, at han bør tale med dem om det, men hvergang vi mødes med hans familie bliver det værre og værre. Familie volden rammer også mig, da de har meget skarpe holdninger til, hvordan en kvinde skal begå sig, når der er mænd tilstede - her både hvornår man må snakke og hvordan man må agere. Jeg oplever gang på gang, at de begynder at snakke og joke med hinanden og mig inklusiv - dette føles meget normalt, når dette sker - men pludselig ændrer tonen sig. Vi går fra at snakke om almene ting og joke med hinanden til, at der hamres i bordene, råbes og slynges trusler ud. Dette også målrettet mig, da efter deres dynamikker, skal en kvinde underkaste sig mandens holdning uanfægtet. Dette er svært for mig at forstå og læse, da de netop godt kan invitere til dialog og diskussioner, men som nævnt, kommer der et punkt, hvor de pludselig stikker helt af, og hvor der bliver råbt, skrevet, banket, truet mv.

Jeg har sagt til min kæreste, at jeg ikke kan mere, men han siger meget ærligt, at han mener, at jeg er svag, hvis jeg ønsker at gå fra ham på grund af hans familie. Min kæreste har aldrig talt eller opført sig på den måde hans familie gør - det er meget vigtigt at pointere.

Mit spørgsmål og det som jeg søger indsigt i er, om jeg oprigtig er for svag? Er dette noget, som man bør finde sig i? Jeg har nået et punkt, hvortil at jeg ikke rigtig kan finde en respekt for dem længere og heller aj ønsker at omgås med dem. Jeg ønsker i sin essens ikke at forlade min kæreste, men jeg drømmer og ønsker heller ikke en fremtid, hvor hans familie følger med. Jeg er slet ikke en konfrontativ person, og det påvirker mig ubeskriveligt meget, når disse hændelser opstår.

Jeg vil meget, meget gerne høre argumenter for og imod, om hvorvidt jeg er svag - her gerne med en medfølgende begrundelse. Jeg kæmper med tvivlen om, det er noget, hvor man virkelig bare skal hænge i og gøre alt i ens magt for at overleve, eller om det er det værd ift. at leve det liv, som man gerne vil.

En måske vigtig detalje, men en som jeg personligt glemmer, er at trusler med livet som følge er noget, som bliver slynget ud ofte. Jeg tror, at jeg er blevet normaliseret overfor disse, men jeg vil gerne medgive, at det er blevet sagt af flere omgange. Yderligere, så er jeg selv fra en mere almen familie, hvor disse typer af dynamikker aldrig er blevet vist. Dette også grunden til min tvivl.

De bedste hilsner.