Sygeplejerskestuderende søger råd om videreuddannelsesmuligheder og kurser

Hej DKKarriere! Jeg er sygeplejerskestuderende (M25) på første semester og godt snart på vej ud i min første praktik uden anden erfaring fra sundhedsvæsenet. Super spændende studie(anatomi og mikrobiologi juhu!) i forhold til hvad jeg har mødt ind til videre. Men jøsses det er svært at finde information om videreuddannelse, hvad man rent faktisk laver i praksis osv. Vores praktikportal har jeg nørdet de fleste afdelingers informationskort igennem, men de fortæller ikke rigtigt så meget om hvad man kan møde når man er færdiguddannet. Nå, men nok om det, videre til mit potentielle dilemma.

Jeg har ladet mig forstå at der findes 2 formers for videreuddannelse. Special uddannelser og cand cur.

Jeg har set en del opslag på denne sub hvor sygeplejersker ikke er særligt glade for nyuddannede kandidater, er det også således hvis de har taget den som erhvervskandidat (arbejdet 4 år på deltid langs uddannelsen) og ikke kommer direkte fra bachelor? Hvad er Pros/cons for klinisk sygepleje vs APN? Med den nye SU-reform har jeg kun nok klip til at tage selve professionsbacheloren. Derfor ville jeg som udgangspunkt tage en erhvervskandidat ligegyldigt hvad hvis det var denne mulighed jeg ville gå.

Jeg kan se at specialuddannelser har egenbetaling. Er dette noget ens potentielle arbejdsplads evt ville tilbyde en efter ansættelse i en bestemt periode eller hvordan er i andre faldet ind over jeres speciale?

Jeg spejler mit uddannelsesmål i den Amerikanske PA (Physicians Assistant). Denne uddannelse findes desværre ikke i Danmark, men jeg ønsker gerne at kunne udføre lignende og samme. Chat GPT gav denne her korte forklaring på deres arbejdsopgaver.

  • Stille diagnoser og bestille prøver (i begrænset omfang under supervision af læge)
  • Ordinere medicin (under supervision af læge)
  • Udføre mindre procedurer og assistere ved operationer
  • Følge op på behandling og rådgive patienter
  • Undersøge patienter og tage sygehistorier

Så kære kloge hoveder hvordan i alverden skal jeg forme min rejse uddannelsesrejse for at nå mine mål? Og hvilke arbejdspladser kunne man varetage sådanne opgaver?

Posted Oct 3, 2025, 5:17 PM UTC

110
Loading comments…