Førstegangskøbere – mægler svarer ikke efter bud? Normal taktik eller bare dårlig stil?

Ejendomsmæglere & Rådgivere 👨‍💼

Vi er to førstegangskøbere, der godt kunne bruge lidt sparring fra nogen med mere erfaring i boligkøb.

Vi har fundet et hus, som vi virkelig kan se potentiale i – men det er et totalrenoveringsprojekt, hvor alt skal laves. Vi lagde først et bud, som blev afvist ret kontant uden nogen form for dialog. Efter noget tid og snak med banken kom vi tilbage med et højere bud, hvor vi gjorde det meget klart, at vi gerne vil i dialog – både om pris, overtagelse osv. Vi bad også om, at sælger denne gang komme med et modbud, så vi har noget konkret at forholde os til.

Det er lige nu 195.000 kr. der skiller os fra vores bud og udbudsprisen.

Mægleren nævnte (som sidst) at de lige havde haft en fremvisning, men sagde, at han ville gå videre med vores bud til sælger og vende tilbage. Det var torsdag – og nu er det lørdag, og vi har stadig ikke hørt noget. (Ved vores første bud der blev afvist var der også lang svar tid, hvor vi selv måtte rykke for afklaring, af flere gange) Min mand oplevede mægleren som lidt flabet eller hård i tonen, men vi er usikre på, om det bare er “spillet” eller dårlig stil.

Er det normalt, at mæglere/sælgere lader der gå flere dage uden at melde noget tilbage – især når man viser, at man er åben for forhandling? Og har I gode råd til, hvordan vi kan få gang i dialogen igen uden at virke for ivrige?

Vi vil bare gerne finde ud af, om der er reel interesse fra sælgers side, eller om vi spilder vores tid her. Tak på forhånd for jeres input 🙏

Posted Nov 1, 2025, 1:18 PM UTC

1066
Loading comments…