Hvornår er det OK at aflyse?
Hvornår er det ok at aflyse?
Jeg har aldrig haft noget imod hvis mine veninder aflyser planer dagen før eller på selve dagen. Nok fordi jeg selv er typen, der har lyst til at gøre det samme. Så jeg bebrejder dem aldrig.
Måske er jeg bare for stor en introvert, men når jeg laver planer ud i fremtiden, sker det tit at jeg på dagen ikke har særlig meget overskud, hvis bare den mindste ting er galt.
Hvis alt er okay, møder jeg naturligvis op, som aftalt. Men lige nu ligger jeg i sengen og kan ikke overskue tanken om den aftale jeg har i morgen. Jeg har fået ørebetændelse og kan ikke sove fordi jeg er stresset, fordi jeg er i gang med at flytte, og har brugt meget mentalt energi på alt planlægge alt muligt praktisk i dag.. og så er jeg pisse træt af, at mit øre gør ondt. Og jeg ved jo også allerede nu, at jeg kommer til at lide af søvnmangel i morgen..
Men jeg er jo ikke syg. Og jeg synes tit jeg læser herinde, at det er dårlig stil at aflyse for at “passe på sig selv”. Jeg har læst at folk synes man er egoistisk hvis man aflyser, og at man er en dårlig ven hvis man ikke lige tager sig sammen, fordi den anden jo har regnet med, at man havde en aftale.
Og derfor har jeg sygt dårlig samvittighed over at aflyse og ligger og tænker, at det kan jeg ikke tillade mig. Men hvornår kan man egentlig? Er det kun hvis man er syg? Tæller at have ondt i øret, som at være syg?
Synes det er svært at vurdere selv, fordi jeg som sagt aldrig nogensinde har været harm over en aflysning. Så jeg har svært ved at se det fra den anden persons perspektiv, og vil gerne have jeres inputs.
Tak på forhånd.
Posted Nov 2, 2025, 12:06 AM UTC