Voksne mænd og 2. Verdenskrig

Hvad søren er der med os mænd, der når vi fylder 40 år begynder at interessere os vildt og voldsomt og meget lidenskabeligt for 2. Verdenskrig?

Vi tilrettelægger vores ferier efter den anden verdenskrigs lokationer og spændende, levende museer, vores boghylder fyldes med litteratur om perioden, vi begynder at byde på effekter fra tiden på Lauritz og i denne weekend skal vi naturligvis alle sammen ind og se filmen Nuremberg i biografen?

Jeg havde aldrig skænket min egen interesseudvikling en tanke, indtil jeg læste to af hinanden uafhængige interviews, hvor der fortælles noget om, at mænd, når de fylder fyrre år, bliver ret passionerede omkring 2. Verdenskrig og besættelsestiden.

Hvad er det mon for noget?