Spontane aborter i uge 7

Jeg har oplevet to spontane aborter inden for et år i hhv 6+3 og 7+0 - begge gange var der hjerteblink i 6+1 men så gik det til grunde efterfølgende. Jeg synes det er meget hårdt psykisk - og ved anden graviditet var jeg meget ængstelig og havde svært ved at glæde mig, selvom alle læger og folk i sundshedsystemet sagde tillykke og var optimistiske - det pissede mig faktisk lidt af.. især når det så viste sig at gå til grunde endnu en gang.. Synes fagpersoner bør vente med at sige tillykke når der stadig er chance for at miste.. og især ved patienter der har haft mistet før - Er I enige?

Og har I nogen gode gode råd ift hvordan man bedst kommer videre/eller vil dele deres erfaringer med 2 eller flere spontane aborter i uge 7.