Begyndende stalking?

Helluu. Sagen er den at jeg føler, jeg har en begyndende stalker situation. ..boende i vitterligt opgangen lige ved siden af mig 👎🏼

//For kontekst: Mit arbejde ligger ganske kort fra selve blokken, vi hver især bor i. Det et lille detailhandelsted hvor vedkommende køber i ny og næ, og det har aldrig været et problem førhen. // - MEN

En sen aften sad ham her, lad os kalde ham for "Myggen" på bænken lige ude foran MIN opgang, selvom der er en bænk ved hans egen? Havde ik set ham, men pludseligt sagde han mit navn der, midt i mørket. Han er selv meget mørk af hudfarve. Så jeg fik et fandens chok og fløj op😳 til de lidt hurtige læsere - det Intet racistisk ment, men jeg havde da virkelig ikke lige tænkt der ville sidde en der i mørket og sige mit navn, når man absolut ik kunne se vedkommende. Spooky asf, don't ever do that! 🤨🫣 Anyways, back to story! Han spurgte om vi ikke lige kunne snakke, hvor jeg sagde forbavset "øøh, hva så?" Så rejste han sig og gik over til mig og sagde, at han vidste ik lige helt hvordan han skulle få det sagt, men han elskede mig...- hvor jeg ægte brød ud i storgrin og dernæst sagde aaarhh ro på, rooooolig makker, du kender mig slet ikke🤚🏼 og du er også alt for ung(han er vitterligt lige fyldt 18, jeg er 8 år ældre og IKKE på nogen måde interesseret. Jeg er en moden kvinde og han ligner vitterligt en 14 årig dreng, og på INGEN måde min type, legit facts) (hans alder ved jeg, ligeledes med at han er en kæmpe rod der laver forskelligt kriminalitet, fordi min mor boede i samme opgang som ham, men lige flyttet)Back to story again, adhd hjerne sry🤪-Hvor han så spurgte om jeg ikke godt ville give ham en chance og jeg afviste. Han sagde det var fint nok men om jeg ik godt ville tænke over det, hvor jeg så prøvede igen at afvise på en pæn måde, og sagde at det kunne jeg da sagtens, men det ville altså ikke ændrer på noget. Han spurgte ligeledes flere gange undervejs om han måtte komme op i min lejlighed, hvor jeg igen og igen også sagde nej og at jeg havde travlt så jeg skulle altså videre(ren undskyldning). Til sidst spurgte han om han så i det mindste måtte få et kram, hvor han fik det mest akavede skulder mod skulder kram?🤨 I was just trying to be sweet idk, fik jo ligeledes lidt ondt af ham at have afvist så mange gange i træk cause i hate that shit😬 men fortryder max jeg gjorde det!! for da krammet sluttede og jeg vendte mig om for at gå ind i opgangen, så tog han mig på røven, hvor jeg direkte vendte mig om igen, og råbte "NEJ! Det der, det gør du kraftedme aldrig igen!!!!" hvor han skyndte sig væk.

Han har så efterfølgende prøvet at være oppe og ringe på min dør 2 gange, altså helt øverst i opgangen!!😟 Har set ham i det der kighul, og ikke turde åbne, for han ville være umulig at slippe af med igen. (Og lige sådan noget dér, tricker min psyke max😅)

Efterfølgende har han stoppet mig på gaden, ved at han decideret >tog fat< i mit jakkeærme, og spurgte om vi ikke godt lige kunne snakke, han havde bare lige noget han skulle spørge mig om?!?! hvor jeg så skreg af ham at nu lader du mig kraftedeme være i fred. Og at vi absolut ikke havde noget at skulle snakke om, og nu skulle han simpelthen forstå jeg ikke er interesseret. Hvor han laver den her 🤚🏿😐🤚🏿, nikker, og bakker dernæst baglæns. Hvor jeg så går ind og handler som jeg skulle.

Et par dage efter, (igår) kommer han så ind på mit arbejde. Spørger gentagende gange hvorfor jeg ikke vil snakke med ham, og så siger jeg at det er super grænseoverskridende at han opsøger mig forskellige steder, og at han skal stoppe. Han siger okay, det skal han nok respektere. Hvor jeg tænker fedt, og siger til folk omkring mig, nu alt cool igen og at han stopper sit pjat💪🏼

..troede jeg🫠👎🏼 Nu idag, altså dagen efter 👆🏼 kommer han først ind og muligvis stjæler (overvågning tjekkes imorgen. Kinda håber, så jeg har en reel årsag til han ikke må sætte benene på min arbejdsplads igen) for dernæst at komme ind igen 8 minutter efter første visit, for udelukkende at chikanere mig med gentagne spørgsmål hvorfor jeg ikke vil snakke med ham, og hvorfor jeg er sur på ham, og Amen han havde jo bare lige noget han ville spørge mig om, hvor jeg IGEEEEEEEN sagde at vi ingenting havde at snakke om og nu må han sgu forstå jeg ikke har lyst., og efterfølgende >>> 12 gange<<< siger at hvis han ikke skulle købe noget så skulle han forlade butikken NU. Og gjorde igen igen igen klart, at jeg absolut ikke var interesseret i ham og at han virkelig skulle forstå han skal lade mig være komplet i fred. Det kan fandme ik være så svært at forstå. Men han fortsatte og fortsatte i samme kør. Da han så ENDELIG går ud af butikken, så mega flabet stikker han lige hovedet ind igen ET SEKUND EFTER, for at stille et sidste spørgsmål. Der sprang mit temperament, og jeg SKREG af hele mine lungers kraft af ham at nu pisser han kraftedeme af, for nu det fandme BARE NOK!! Jeg er altid professionel på mit arbejde uanset hvilke situationer jeg er ude for, men dette chikane kan jeg simpelthen bare ikke tolerere længere. Jeg ved at min chef vil finde min reaktion forståelig, så det er sagen uvedkommende, der var ingen andre til stede. Vi får en snak imorgen omkring hele hans gøren overfor mig, og så må vi tage stilling til det derfra.

Sagen er bare den at jeg ligenu går og har den pis myg i baghovedet HVER GANG jeg går udenfor. Jeg begynder reelt at blive mere og mere utryg ved hele den her situation. Jeg føler ikke jeg kan være NOGEN steder. Hverken hjemme, ude på gaden, el. på mit job 🤯 Han er ikke på nogen måde ond i sine udtalelser, men det går mig bundærligt helt vildt psykisk på efterhånden at han ikke FORSTÅR det. - og opsøger mig så meget, uden vi kender hinanden på nogen måde? Jeg døjer i forvejen med min psyke ift borderline og gamle traumer, og dette tricker mig max. Dette føles fuldstændig komplet sygeligt for mig, jo mere påtrængende han faktisk bliver.

💥 Hvad i alverden kan jeg helt seriøst stille op for at få det her stoppet en gang for alle? Der er vel ikke begrundelse nok for et tilhold endnu? Og i så fald, hvad ville det kunne hjælpe når vi bor i opgang, få meter fra hinanden?😔 Jeg håber der er en derude der kan hjælpe mig, for jeg kan simpelthen snart ikke døje det her længere, og det kun henover en måneds tid nu, vi snakker om💔 Og slet ikke når det går udover mit arbejde som rent faktisk føles som mit frirum, sådan helt seriøst. Og allerede idag fik jeg en kortvarig lyst til at sige op, udelukkende pga han psyker mig sådan alle vegne pt. Og fandme nej om det skal ske! Men jeg er altid alene på arbejde og min psyke kan ikke håndtere dette i længerevarende tid, så det kan blive en realitet for mig at jeg pludseligt istedet ender med at smide håndklædet i ringen. Og jeg har kæmpet længe for at komme på arbejdsmarkedet, jeg skal ikke allerede stoppe efter 2 år. Jeg har desværre ikke råd til bare lige at flytte, og elsker sådan set min lejlighed, det tæt på mit job som jeg personligt har det bedste behov for, også har jeg jo to dyr, hvilket kun alt for dyre💸 lejligheder heromkring tillader i øjeblikket 👎🏼

OBS, min underbo er opmærksom på hans underlige færden omkring mig, og han kontakter mig hvis han ser ham her i opgangen.

WHAT ELSE DO I DO? jeg er helt fyldt op, og derfor dette alt for lang indlæg. Hjælp en fremmede i nød🥺