Julehjælp
Hej! Sagen er den, at min bror i julegave vil give min kæreste den gave, han har fået af arbejdet - hvilket i princippet er fint nok, men jeg ved, og har sagt til min bror, at den gave ikke er noget for min kæreste. Og min bror holder på, at den får han altså. Jeg er ærligt talt ret ukomfortabel over det, da jeg ved, at min kæreste tænker meget over, hvad han giver min bror.
Hvis min bror selv havde købt gaven allerede, så var det selvfølgelig bare sådan, det var. Så skulle han selvfølgelig ikke ud og bytte den til noget andet!
Men jeg synes bare, at når det er noget, han har bare fået fra arbejdet, og at jeg i relativt god tid inden har sagt, min kæreste ikke ville synes om den, at det så ikke er så sødt af min bror. Og jeg overvejer at sige noget til ham! Jeg forventer bestemt intet stort eller dyrt til min kæreste, eller endda noget, han har lagt mange tanker i - en vin/nogle øl/noget chokolade er jo fint. Men jeg ved ikke, om det bare er mig, der overreagerer..
hvordan ville I tackle det? Min bror tjener forresten godt, og vi ses relativt tit med min bror/jeg har et meget nært forhold til min bror, hvis det har indflydelse.
Posted Dec 5, 2025, 3:23 PM UTC