Varmepumpe optimering kl 17-21

Jeg har fået en ide til evt. besparelse.

Opadagede at nettariffen i mit område svinger en del. Især i vinterhalvåret hvor den fra kl 17-21 er på 1,10 kr/kwh og i tidsrummet 06-17 er 0,37 kr/kwh.

Jeg tænkte at man derfor kunne sætte det op automatisk så man øger varmekurven med +1 grad fra f.eks. 14-17 og så mindsker den med -1 grad fra 17-21 og derudover bare have sin almindelige varmekurve. Tanken var at temperatur forskellen ville være minimal, hvis man lige opvarmer lidt mere end normalt inden man sænker temperaturen lidt.

Besparelsen vil så komme af at

  • man bruger mindre strøm hvor nettariffen er høj, og mere når den er lav
  • selve strømprisen oftest er lavere kl 14-17 end kl 17-21
  • COP forbedres da det er varmere udenfor kl 14-17 end kl 17-21

Hvad siger I? Er der noget jeg overser, og kan det skade mere end det gavner?

Posted Dec 9, 2025, 9:47 AM UTC

823
Loading comments…