Hygge med svigerfamilien
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare mit indre problem, men jeg forsøger. Og så håber jeg I er søde. ❤️
Sagen er at jeg K(29) har et rigtig godt forhold til min svigerfamilie. I vores kultur mødes man rigtig meget i weekenderne især. Og vi har alle mange børn og alt er så hyggeligt. Vi er altid omkring 20-25 personer, da min mand har 4 brødre med kærester & børn, og 2 søstre, som er gift.
Men… Jeg kan mærke at mit hjerte banker hurtigt, så snart jeg er ved at gøre mig klar til at tage over til dem.
Jeg føler jeg skal gøre alt for at se megaaa godt ud.. Skal altid have det flotteste tøj på, fint makeup og smykker osv. Mine 3 børn skal også have fint tøj på og se anstændige ud altid. Ikke fordi de selv gør, men mere fordi jeg føler at de synes jeg er en smuk kvinde, så jeg gør alt for at fremhæve mig selv. Men er det i virkeligheden mig? Det virker for mærkeligt at mit hjerte altid banker 3 gange så hurtigt og jeg bliver så stresset og slet ikke er afslappet.
Og nu til det, som jeg synes fylder allermest. Når jeg så endelig kommer over til dem, efter at have gjort mig klar osv. så har jeg altid en følelse af at nærmest skal gøre alt for at føre en samtale med nogle. Og nogle af dem bryder jeg mig ikke om, så jeg føler at jeg skal gøre alt for at føre en samtale med en anden, for ligesom at vise at “jeg hygger mig”. Det er virkelig svært at forklare. Ikke misforstå mig. Men nogle gange føler jeg, at jeg er et ubehagligt menneske. For jeg fokuserer meget på, hvem der snakker med hinanden og hvem der hygger sig. Og så holder jeg mig altid til en af mine svigerinde, som jeg bare snakker og snakker med. Og nogle gange føler jeg, at hun synes det bliver for meget og hun gerne vil snakke med nogle af de andre. Men jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg er sådan og hvordan jeg skal arbejde på mig selv.
Posted Dec 29, 2025, 7:54 PM UTC