Hvorfor er vores forestillingsevner så forskellige?

Kære brevkasse

Min kæreste og jeg skriver til jer fordi der er et emne mellem os, som til tider dukker op. Intet alvorligt. Min kæreste (m28) og jeg (k36) oplever at vores forestillingsevner er utrolig forskellige.

Som eksempel lavede vi i dag en udstrækningsøvelse hvor jeg verbalt guider min kæreste i at strække kroppen. Vi står op og jeg beder ham forestille sig at der går en lige linje fra toppen af hans hovede, ned igennem kroppen til hans fødder. Noget jeg selv har haft glæde af i udstræknings/mindfulness øjemed førhen. I situationen tænker jeg “det kan enhver da forstå”. Men så kommer udfordringen for os, for min kæreste kan ikke forestille sig hvilken kropsholdning han skal have. Han hiver hovedet ualmindeligt langt tilbage og jeg forsøger at spejle ham. Jeg prøver at sige “jeg mener ikke sådan - men mere sådan her” og forsøger at guide ham fysisk. Vi taler om formålet med øvelsen og han gør sig så umage for at gøre det “rigtigt” at han i følge ham selv, ender med at blive irriteret. Han bliver frustreret fordi han ikke kan følge noget, som virker så banalt og let forklaret, simpelthen fordi han ikke kan forestille sig det jeg siger.

Han siger desuden at han føler at han ikke har en særlig god kropsbevidsthed og ikke kan mærke om han står ret eller om han fx har trukket bækkenet ind under sig og lign.

Vi har også talt om situationer hvor vi har skullet på en “drømmerejse”. Mange af os kender sikkert situationer fra yoga, meditation, mindfullness, skoleidræt eller andet hvor man bliver guidet igennem en form for meditation. Jeg spørger ham så, hvordan han klarer den slags. Hertil svarer han at han bliver irriteret over ikke at kunne forestille sig at mærke at hans krop bliver tungere, når den jo ikke gør. Eller at der starter en kilde af varme i ham der skal “bredde sig”. You get the picture.

Jeg synes sagtens jeg kan forestille mig alle de her ting. Og jeg kan derimod ikke rigtig forstå hvordan vores forestillingsevner kan være så forskellige?

Så hvad tænker I?

For nu har vi stået i et par situationer og vender sommetider tilbage til emnet. Der er jo ikke noget problem, vi undrer os bare – Det er selvfølgelig irriterende for min kæreste at han bliver irriteret fordi han godt vil.

Hvordan øver man sig i at forestille sig ting?

Og kender I til lignende?

Kh de over-kommunikerende udstræknings tosser