Forhold med aldersforskel?

Kærlighed

Hej alle, jeg håber i kan hjælpe lidt med nogle perspektiver:)

Jeg er en kvinde på 24, som har mødt en noget ældre mand (45). Vi har ses i lidt under et år - de første par måneder bare lidt løst, men her det sidste halve års tid er det blevet mere seriøst. Jeg kan mærke, at jeg er blevet virkelig glad for ham, hvilket jeg ved, at han også er for mig.

Vi har flere gange snakket om et officielt forhold, men er begge tilbageholdende ift. hvad dem omkring os vil tænke - jeg tænker især mine forældre, da de kun er 12 år ældre end ham. Vi har selfølgelig også nogle overvejelser omkring, at vi er to forskellige steder i vores liv. Indtil videre har jeg godt kunne acceptere, at vi ikke har nogen titel på, og ikke har præsenteret hinanden for venner/familie, men jeg begynder at være et sted nu, hvor jeg kan mærke, at jeg har lyst til mere - selvom det også skræmmer mig lidt.

Det er efterhånden for hårdt at blive mere og mere glad for en person, men at det skal være “hemmeligt”. Mine forældre ved også, at jeg ses med ham ofte (dog har jeg ikke fortalt hans alder), og de spørger en del ind til, om de snart skal møde ham.

Derfor ville jeg høre, om nogle af jer har erfaring med en stor aldersforskel, og hvad I tænker om situationen? Og hvad tror i, at man kan forvente af reaktioner fra sin omgangskreds/familie?

Posted Jan 10, 2026, 12:35 AM UTC

12245
Loading comments…