Min kæreste lod mig i stikken - burde jeg gå?

Hej alle, Jeg ved mit skriv er langt, men jeg har virkelig brug for lidt flere perspektiver udefra.

Sagen er den, at min kæreste og jeg har været sammen i snart et år. Vi er begge 22 år (snart 23). Tingene mellem os er gået rigtig hurtigt, grundet nok mest praktiske årsager, men også en vild forelskelse.

Vi bor sammen, og har 2 katte. Generelt har vi det rigtig godt sammen. Der er selvfølgelig de forskellige de normale skænderier, som man ikke kan undgå, især når man bor sammen, men ikke noget overvældende.

Dog har vi her i weekenden ikke lavet andet end at være uvenner. Først udløses et skænderi, da jeg føler han snakker for hårdt til mig, lidt for ofte. Jeg er selv ret sensitiv, især pga ting i min barndom, hvor min mor især, altid har gået fra 0-100, og råbt en masse af mig, samt ikke talt pænt. Derfor skal der ikke meget til, før jeg føler mig som den lille pige igen, der bliver råbt af. Han synes jeg bruger for meget tid på at være negativ, og ikke bruger pyt-knappen, fordi jeg næsten altid påtaler, hvis jeg synes det han gør/siger, ikke er okay. Jeg kan godt gå meget op i små ting, men generelt synes jeg for det meste at jeg kun bringer det op, hvis det faktisk påvirker mig. Det er vi så ret uenige om, men han vil gerne tænke over hvordan han siger tingene, samt jeg skal tænke over ikke altid og lade hele verden gå under, hvis han siger noget på en - for mig - for hård måde. Fint nok - det fik vi snakket om og vel egentlig fundet en løsning på.

Men dagen efter, er så her, det hele går galt. Jeg skal i byen med min veninde, og vi tager toget derind. Min kæreste og jeg bor ret langt ude på landet, så derfor er der ikke nogle offentlig transport muligheder. Vi havde aftalt med en bekendt, at vi kunne køre med dem hjem, men hen ad aftenen, kan vi ikke få fat på vores lift, og vi indser at vi ikke kan komme hjem.

Klokken er nok allerede lidt i 1, da vi gerne vil hjem. Min kæreste er bare derhjemme, godt nok var han selv i byen dagen forinden og fik meget lidt søvn, men han fik også en lur i løbet af dagen. Jeg skriver så til min kæreste, og beder om han ikke nok vil hente os, for ellers er eneste alternativ at vi skal vente til kl 5 om morgenen, når der kommer et tog, for så at gå fra stationen og hjem til min veninde, og vi var allerede helt klar til og komme hjem og sove. Desuden er det -10 grader. Han siger så, at han er for træt til at hente os (mind you, det er 35 min hver vej) og at det derfor ikke er forsvarligt for ham og køre. Det vil sige, at han hellere vil lade os i stikken, I en for os, fremmed by, end at sørge for vi kommer sikkert hjem. Hans lillebror ender så med og hente os, uden at tøve, da jeg skriver til ham og forklare situationen. Jeg kommer fra en hel anden del af Danmark, så jeg har intet andet netværk end min kæreste, til at gribe mig i den her situation.

Jeg bliver virkelig ked af det og frustreret over at han ikke vil hente os. Han skriver så ovenikøbet i dag, at han ikke bare altid kan redde mig ud af de dumme situationer jeg sætter mig selv i, og at når det jo ikke er noget der handler om min overlevelse, så burde jeg selv tage ansvar for det.

Han er meget stærk i sine holdninger, og kan på ingen måder se, hvorfor jeg synes det ikke er okay. Jeg havde uden tvivl hentet ham, for i min verden, der har man virkelig hinandens ryg, også selvom man synes det er træls.

Det er ikke første gang han gør sådan noget her, og generelt, så føler jeg ikke at han “vil gøre alt for mig” hvilket jeg faktisk vægter rigtig højt - selvfølglig indenfor rimelighedens grænser.

Nu når han siger, at han så fremtidigt heller ikke ville have hjulpet mig i sådan en situation, så bliver jeg virkelig i tvivl, om det skal være ham og jeg. Jeg elsker ham, og vi har det som sagt godt udover, og han giver mig meget kærlighed og støtte på mange andre områder, men jeg synes bare at det her er sådan en stor ting.

Burde jeg gå fra ham?