Er det et legitimt grundlag for et jobskifte at mangle formel faglig anerkendelse, også selvom jobbet ellers fungerer?

Jeg har en kandidatuddannelse og har arbejdet inden for mit fag i ca 10 år. De seneste knap fire år har jeg været ansat i en kommune. Jeg er dygtig til mit job, har søde kollegaer, og mine arbejdsopgaver er blandede og moderat spændende. Min ledelse er glade for mit arbejde, og jeg bliver også anerkendt med lønstigninger.

Alligevel har jeg i længere tid været utilfreds. Ikke fordi jeg vil have mere for enhver pris, men fordi jeg mangler den formelle faglige anerkendelse, som jeg burde have haft for længst i form af en indplacering som specialkonsulent.

Fra starten fik jeg at vide, at det ikke var muligt, bl.a. fordi man “næsten ikke brugte den stilling”. Siden har jeg dog set fire af mine nærmeste kolleger blive indplaceret som specialkonsulenter. De fortjener det, men hver gang har jeg selv stået tilbage med en mindre lønstigning og et tak for indsatsen. Det har sat sig i mig. Ikke økonomisk, men fagligt. Måske man kan sige de bare fortjente det mere. Jeg ved det ikke, for har aldrig fået en forklaring på hvorfor det ikke blev mig. Kun at det gjorde det altså ikke.

Har søgt 4 jobs i min tid der, som af forskellige årsager ikke blev til noget. Kort før jul søgte jeg en stilling i en anden kommune. Stort set samme job. Efter samtalen fik jeg tilbudt stillingen, men sagde i første omgang nej, fordi jeg ikke ønskede at skifte for det samme.

Herefter gik arbejdsgiveren i dialog med mig om, hvad der skulle til for at få mig til at sige ja: faglig koordinering, ansvar for opgaven og mulighed for specialkonsulentindplacering. Da det sidste kom på bordet, skete der noget i mig. Nogen var villig til formelt at anerkende mine specialistkompetencer. Jeg sagde ja.

Nu, natten før jeg skal sige op, har tvivlen meldt sig. Har jeg ladet mig forblænde af en titel?

Jeg forlader et trygt job, hvor det fungerer i hverdagen. Jeg er konfliktsky og hader at skuffe andre, og jeg frygter både at fremstå illoyal og ikke kunne “forsvare” min opsigelse over for min nuværende leder. For hvordan siger man, at man går, fordi man ikke føler sig set nok, når man samtidig bliver rost og "belønnet" økonomisk?

Mine spørgsmål;

Er det et legitimt grundlag for et jobskifte at mangle formel faglig anerkendelse, også selvom jobbet ellers fungerer?

Og hvornår er det loyalitet at blive. Og hvornår er det bare at parkere sig selv?