Mægler oplyser sælger ikke vil gå i budrunde og man har derfor en chance. Er det normalt?
Hej bolighajer,
Vi har kig på et dejligt rækkehus og har tænkt os at byde. Det er udbudt til 5.8 og efter at have set adskillige sæsoner af 3x Beliggenhed havde vi forestillet os at man sendte et bud afsted, måske 150k under, og startede en forhandling derfra.
I dag var vi ude at se huset igen og spørger mægler om der er kommet bud og hvad fremgangsmåden bliver ved flere bud. Han fortæller at sælger ikke er interesseret i en budrunde og man skal komme med sit bedste bud hvorefter han vil vælge ud fra den samlede pakke, inklusive betinget af salg af eget, overtagelse osv.
Jeg kan simpelthen ikke se hvordan det er sælgers bedste mulighed for en høj pris ikke at gå i forhandling eller budrunde. Er der nogen der kan forklare mig det?
Hvis det ikke var åbenlyst er vi førstegangskøbere da der ikke var meget forhandling ved køb af vores nuværende andelsbolig. Det kan jo enten være reelt nok og derfor har jeg næsten lyst til at sende et bud afsted over prisen, men omvendt kan jeg også mærke det føles som et mæglertrick for at få os til at byde højt fra starten.
Mange tak for hjælpen!
Posted Feb 16, 2026, 8:34 PM UTC