Læseundervisning til 14 årig?
Hej alle.
Vi har en dreng på 14 år, som desværre stadig ikke kan læse på alderssvarende niveau. I flere skoleår er vi blevet holdt hen af hans folkeskole og kommunen, som ‘lige skulle have en vurdering fra kommunen’ eller som ‘lige skulle have en psykolog indover’ eller som ‘lige skulle lave en læsetest’ osv. Dette har stået på i flere klassetrin, og han er kun kommet længere bagud siden. Forskellen i niveau mellem ham og hans klassekammerater er blevet så stor nu, at det påvirker hans sociale liv rigtig meget. Han fortæller desværre at nogen griner ad ham i klassen hvis han læser eller taler højt i klassen osv.
Han er blevet testet og han har ‘en mild form for ordblindhed’. Men hans niveau bliver bare ikke bedre hvis vi bliver ved med at følge skolens anbefaling som er en læsevejleder fra kommunen som kommer og snakker med ham i én time hver 4. uge.. hvis det forsætter i dette tempo, så lærer han aldrig at læse. For at sætte lidt ord på hvor meget han kan læse, så noget så simpelt som H-U-S eller P-Å eller A-T kan han ikke læse, og skal bruge +30 sekunder på at gætte alle mulige ord indtil han gætter rigtigt.
Nu vil vi simpelthen ikke vente mere på den skole/kommune, og vil tage sagen i egen hånd. Hvad kan vi gøre? Det påvirker så meget, at ingen ting er for dyrt eller for umuligt. Han siger selv at han rigtig gerne vil blive bedre til at læse, og gerne ligeså god som sine kammerater. Når han siger sådan noget, så skærer det i hjertet! Så kære folk, hvad kan I anbefale? Privat undervisning? Ophold med undervisning? Eller noget helt andet? Please hjælp!
Posted Feb 16, 2026, 8:37 PM UTC