Matematikstudie hvad efter?
Hej alle sammen!
Jeg har tænkt mig at søge ind på matematik på KU til sommer. Det er det eneste, jeg overhovedet kan se mig selv læse. Men efter bacheloren er jeg lidt på herrens mark med, hvad jeg så skal. Jeg har adgang til gymnasielærer, statistik eller bare ren matematik på kandidaten, men ærligt talt siger hverken gymnasielærer eller statistik mig det store.
Jeg går ikke og er bange for at stå uden job bagefter (det virker som om matematik-folk klarer sig fint), men jeg er mega nysgerrig: Hvad laver I egentlig, der har læst matematik? Hvad endte I med at arbejde med?
Jeg har også tænkt på at vælge nogle af de rigtige valgfag, så jeg måske kan søge ind på forsikringsmatematik-kandidaten bagefter. Hvis der er nogen her, der har gjort det (eller kender nogen, der har), så ville jeg elske at høre, hvordan det har været – både det faglige og jobbet bagefter.
(Kvote 1 er jo 10,8 til forsikringsmatematik-bacheloren, og det har jeg ikke, så det bliver kun via den her lidt kreative omvej, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Posted Feb 21, 2026, 5:34 PM UTC