Min kæreste har skrevet og sendt 🍆billeder til en anden
Kære jer,
Jeg har opdaget, at min kæreste har skrevet og sendt intimbilleder til en anden. Det skete, mens vi holdt weekend hver for sig. Jeg fornemmede, at noget var galt, da han kom hjem, så jeg tjekkede hans telefon og fandt slettede beskeder og billeder, som han havde sendt til en gammel flamme.
Han har undskyldt mange gange og sagt det klassiske: at han kun vil mig, og at han aldrig vil gøre det igen. Han forklarer det også med, at han angiveligt har en diagnose/ADHD og kan blive hyperfokuseret og søge dopamin. Jeg køber sådan set hans forklaring langt hen ad vejen, da jeg også ser mønsteret i hans alkoholvaner m.m. eskalere i bølger.
Nogle dage efter havde vi en snak om, at han nu blev nødt til at vise, at jeg kan stole på ham, og at han må ændre sit mønster. Det samme skete nemlig, da vi var to måneder inde i forholdet, med en anden, som han ikke kendte. Nu står vi her to år senere og er i gang med at prøve at blive gravide, slå økonomien sammen m.m.
Jeg fortalte ham, at jeg kan se fire konkrete ting, han kan gøre for at genvinde tillid i forholdet:
-
blive udredt,
-
gå i parterapi,
-
skrive en besked til hende for at forklare og lukke kontakten
-
opsøge en psykolog/terapi, så Hans kan arbejde med at bryde sit mønster
Det er nu tre uger siden, vi havde den snak, og han har ikke gjort nogen af delene. Han har ladet alt køre og ageret, som det plejer. Og jeg er så skuffet.
Så kære jer, kan man tvinge hesten til truget? Skal jeg hjælpe ham endnu mere med at finde psykolog osv.? Er der mon nogle af jer med en diagnose, som kan give mig noget perspektiv?
Vi prøver aktivt at blive gravide og skabe en familie, og jeg er på den anden side af 30 år. Så det med at gå er ikke så nemt – eller det, jeg egentlig ønsker.
Posted Feb 25, 2026, 5:50 AM UTC