Hvad skal jeg gøre?
Jeg har brug for råd. Jeg k30 er sammen med m30 på snart 4 år. Jeg drømmer om hus og børn, hvilket jeg har sagt fra start i vores forhold. Han var enig, indtil han forrige år blev i tvivl om børn. Han har sidenhen sagt han ønsker børn, men ikke ved hvornår, da han ikke føler sig klar. Jeg har lagt kortene på bordet og sagt jeg ønsker det snart.
Der er gået hamsterhjul i vores forhold herhjemme. Har snakket med ham om det flere gange tidligere, men der sker ikke mere. Jeg er ved at være træt af, at jeg bliver tilsidesat til fordel for gaming. De aftner vi tilbringer tid sammen, ender han 9/10 gange med at falde i søvn på sofaen. Det samme er sket i dag. Jeg har fødselsdag i dag, tog efter arbejde hjem for at lufte hans forældres hund (så han ikke skulle stresse efter arbejde og vi i stedet kunne bruge tiden sammen), da vi begge er hjemme kan han sige tillykke og sætte sig i sofaen, for først at rejse sig igen da jeg siger vi skal ud ad døren fordi vi havde reservation på restaurant om 30 min. Vi tilbragte måske halvanden time ude, for at gå hjem. Jeg foreslog at vi skulle spille brætspil, men det blev et forslag om film i stedet. Ikke engang 20 minutter inde i filmen sov han. Endte med at stene telefon og slukke efter halvanden time og er nu gået alene i seng (kl 21..). Han sover stadig på sofaen og kunne kun brumme lidt “du må forstå jeg er træt”.. Ja jeg har forståelse for, at man kan være træt. Jeg er bare uforstående overfor trætheden kun rammer når det i selskab med mig, men alle andre dage kan der games til midnat.
Jeg ved ikke, hvad jeg snart skal gøre. Jeg har drøm om børn og hus, og gerne med ham. Men hans “jeg ved ikke om jeg er klar til børn og hvornår” samt det manglende engagement i mig, eller bare at bruge tid med mig, får mit til at føle jeg har sat mit liv på pause. Har så ufatteligt svært ved at finde hoved og hale i, om det her forhold “kan reddes” eller om jeg skal sætte mig selv først og vinke farvel til min drøm for nu, og flytte ud?
Posted Feb 25, 2026, 9:10 PM UTC