Ældre mennesker svindles for enormt mange penge
Jeg arbejder til dagligt i en elektronikbutik, og vi har konstant ældre mennesker inde, som køber Apple-gavekort til så mange penge de kan slippe afsted med (systemgrænse). Vi har regelmæssigt de samme mennesker inde, som køber for 3.000 kr. (max i systemet) så snart vi åbner. Jeg VED at de bliver sendt videre til svindlere, som har overbevist dem om, at de handler i god tro.
Grundet til jeg skriver opslaget er, at jeg i dag havde en ældre herre inde, som havde købt for 50.000 kr.+ i 1000 kroners Apple-gavekort (kontohistorik) i flere forskellige varehuse (han er nok blevet afvist før, så han er bare kørt til næste sted) i løbet af det sidste års tid. Hans tilfælde var en kvinde, som han havde skrevet med, og han skulle sende penge for alt muligt. Det var "kvindens" babysitter som skulle betales, husleje, flybillet til Danmark, så hun endelig kan besøge ham og kun Gud ved hvad. Han blev enormt stille og ret oprørt, hvorefter han forlod butikken.
En anden hændelse var meget lignende den ovenstående. Samme reaktion, ikke så højt et beløb som forrige, men endte også med at forlade butikken og takkede for forklaringen, som min kollega gav. To uger senere vender han tilbage, og vil købe for 3.000 kroner mere. Han bliver afvist og jeg ser på hans kontohistorik at han tog en 45 minutters køretur til et andet varehus og fik dem købt dér.
Hvad gør man? Har man et etisk ansvar at forklare situationen hver gang og advare dem? Størstedelen af dem er ikke til at snakke med og de ældre mennesker fortæller næsten altid samme historie (det er til min søn, det er til mit barnebarn, etc). Hvorfor skal alle deres børne-/børn have for enormt mange penge i Apple-gavekort?
Posted Mar 5, 2026, 9:07 PM UTC