Bliver jeg nogensinde god nok?
Hej Reddit
Jeg er en kvinde på 24, snart 25 år og mit datingliv er mildest talt forfærdeligt. Jeg har en bachelor, bor i egen stor lejlighed, godt job. Er blevet bekræftet i, både af venner og fremmede, at der hverken er noget galt med mit udseende, eller personlighed.
De sidste 3 gange jeg har datet en mand, har det kun varet 2-3 måneder, før jeg blev droppet. Første gang var det fordi fyren valgte en anden fremfor mig, anden gang blev jeg ghostet og sidste gang kunne han bare ikke få følelser for mig, åbenbart. Det gør enormt ondt og tærer på selvværdet at blive smidt væk konstant, og så endda af 3 forskellige mennesker. Alle 3 gange har været på besked. Det skal lige siges, at fyr nr 1 mødte jeg i virkeligheden, de to andre var fra dating-apps.
Det gør ondt at se alle omkring mig komme i forhold som om det er det nemmeste i verden, imens jeg selv skal kæmpe mega hårdt, kun for at blive kasseret. Jeg er ikke vred på dem, eller misundelig, ville bare ønske at det også kunne ske for mig. Jeg ville ønske at det var lige så nemt for mig, som det er for dem. Det ville være så meget nemmere, hvis der bare var en eller anden, der kunne fortælle mig, præcis hvad der er galt med mig. Så kunne jeg ændre det, og få en kæreste ligesom alle andre.
Og jeg ved godt at mit selvværd måske ikke er det bedste lige nu, men for fanden det var helt okay indtil jeg begyndte at date igen. Jeg har endda holdt et helt års pause fra dating, sex osv. før jeg kastede mig ud i det igen. Som så åbenbart var en kæmpe fejl, kan godt se nu, at det måske er meningen, at jeg skal ende alene.
Jeg ved godt, at jeg er ung, men det har intet med min alder at gøre, jeg er jo gang på gang blevet behandlet dårligt, altid utilstrækkelig, aldrig husket, aldrig blevet inviteret på middag, fået blomster osv. ligesom andre piger. Så føler ligesom at jeg har indsamlet nok “data,” til selv at kunne se, at det mig den er gal med. Det er jo mig, der er fællesnævneren.
Posted May 1, 2026, 11:29 AM UTC