ADHD diagnose - ulempe?

Long story short; Jeg har formentlig haft ADHD siden jeg gik i børnehave og tidlig folkeskole - det er i hvert fald dér, det blev observeret første gang.
Jeg er af forskellige årsager aldrig blevet udredt og jeg er nu 37 år gammelt, men jeg er 100% sikker på at jeg altid har haft ADHD, og den ARSS jeg har udfyldt indtil videre bongede også kraftigt ud.

Da jeg nu har en sundhedsforsikring har jeg endelig taget mig sammen til at blive udredt for ADHD, da det påvirker mig mere og mere i dagligdagen jo ældre og mere “voksen” jeg bliver. Jeg vil primært udredes fordi jeg vil prøve at se om medicin er vejen frem.

Her midt i udredningen bliver jeg dog pludselig i tvivl da jeg, efter at have researchet lidt, er blevet opmærksom på at en officiel ADHD diagnose faktisk kan sætte nogle begrænsninger. Bl.a. i forhold til kørekort fornyelse, karrieremuligheder inden for visse ting osv. Er så at sige bange for st blive stemplet som “handicappet” eller psykisk syg, da jeg langt fra føler mig sådan.

Derfor vil jeg gerne høre jer herinde, om min bekymring er reel, i forhold til om en diagnose og stemplet ADHD faktisk griber ind i ens hverdag?

Har hørt at 70% af alle voksne med ADHD alligevel på et tidspunkt dropper medicin pga bivirkningerne?? Og det er den primære grund til at jeg vil udredes, da jeg udmærket kender alle strategier omkring struktur osv., men stadig har massive problemer med koncentration ifb kedelige opgaver/samtaler, perfektionisme, hyperfixation osv.

På forhånd tak og god weekend!