Ægteskab og livskrise
Hej brevkasse
Jeg skriver fra en burner account.
Jeg er kvinde i midt trediverne, gift og har to børn. Min mand og jeg har været sammen siden jeg var slut teenageårene. Udefra har jeg et godt liv. Min mand er omsorgsfuld, hjælpsom og en fantastisk far.
Alligevel er jeg ulykkelig.
Jeg har brugt hele mit voksne liv på at gøre det rigtige: forhold, ægteskab, børn, karriere og ansvar. Jeg er vokset op med følelsen af aldrig helt at være god nok og har altid tilpasset mig det, andre forventede af mig.
For nylig blev jeg forelsket i en anden mand. Affæren er slut. Min mand ved det og vil gerne videre. Jeg savner stadig den anden mand. Det der ramte mig hårdest, var måske ikke forelskelsen. Det var følelsen af at være levende, fri og mere mig selv, end jeg har følt mig i mange år.
Nu står jeg tilbage med en følelse af, at jeg ikke ved, hvem jeg er, eller hvad jeg egentlig vil med mit liv.
Vores ægteskabelige dynamik har gennem mange år været så stabil, så hensynsfuld og så konfliktundgående, at jeg er begyndt at forsvinde i den. Jeg ved ikke, hvem jeg er, hvad jeg mener eller hvad mine værdier er.
Hvordan finder man sig selv, når man føler, at man har levet efter andres forventninger det meste af sit liv?
Posted Jun 14, 2026, 12:10 PM UTC