Hvordan har du det? Jamen det spørgsmål stiller jeg mig selv dagligt, jeg sover 2 timer MAX, er udkørt!

Hej med jer

Kan i lide mit digt? Og kan jeg sende det til familie og venner? I må gerne komme med kritik pg feedback ❤️

KAMPEN, I ALDRIG KUNNE SE

Jeg siger: "Alt er godt."

Så tit,

at ordene næsten lyder sande.

Jeg siger det til kollegaer.

Til venner.

Til familien.

Til mig selv.

Alt er godt.

Mens jeg langsomt forsvinder.

Ikke på én gang.

Bare lidt ad gangen.

En søvnløs nat her.

Et glas for meget der.

En måde at slukke tankerne på.

En måde at slippe for at mærke.

Bare for i aften.

Bare til i morgen.

Bare indtil jeg bliver mig selv igen.

Men i morgen bliver til måneder.

Og den person, jeg plejer at være,

er sværere og sværere at få øje på.

Jeg kan stadig smile. Det er næsten det værste.

For når man kan smile, tror folk, man er okay.

Når man kan møde op, tror folk, man er stærk.

Når man siger "alt er godt", går verden videre.

Ingen ser kampene, der bliver udkæmpet bag lukkede døre.

Ingen ser de aftaler, jeg laver med mig selv klokken tre om natten.

Ingen ser de morgener, hvor det føles som et nederlag bare at stå ud af sengen.

Jeg mister ikke mig selv. Det føles bare sådan.

For et sted under støjen,

under flaskerne,

under røgen,

under alle de ting,

Jeg bruger til at slippe væk, sidder jeg stadig.

Venter. Træt. Slået. Forvirret.

Men ikke væk.

Der er dage, hvor jeg ikke ved, hvem jeg er blevet.

Dage hvor spejlbilledet Føles som en fremmed.

Men jeg ved én ting. Den gamle MIG

er derinde.

Hun er ikke død.

Hun er bare begravet under alt det, hun forsøger at overleve. Og lige nu handler det ikke om at være stærk.

Det handler om at grave hende fri.