Hvordan kommer jeg videre?
Hej med jer
Jeg skal prøve at gøre det kort. Jeg gik fra min ekskæreste for 2 måneder siden, fordi jeg kunne mærke inderst inde, at det ikke skulle være os. Der var så svær en beslutning, fordi man har så meget kærlighed for hinanden, har oplevet så meget sammen og fordi han har været hele min verden. Han er en af de bedste mennesker jeg kender virkelig, men vi passer ikke sammen til at skulle bruge resten af vores liv sammen. Det er virkelig svært at forklare, men det er den følelse jeg har helt nede i maven.
Jeg føler mig som verdens værste person for at putte ham igennem det her. Samtidig med at jeg selv er virkelig knust. Mine tanker kører rundt og jeg føler alt er gråt. Jeg ved godt inderst inde, at det nok skal blive okay igen om lang tid, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre lige nu.
Jeg tror det jeg søger er at høre betryggende lignende historie. Om andre der har gået fra en partner, selvom de havde så meget kærlighed til dem, men stadig vidste, at det var det rigtige at gøre. Når jeg har det okay i løbet af dagen og er bevidst om mit valg har jeg en følelse af at det hele nok skal gå. Men når mine tanker om vores tid sammen for lov at køre derud og jeg er ked af det er alt jeg vil have bare ham. Det er vel et tegn på, at jeg godt ved vi ikke skal være sammen. Men at det er trygheden og ensomheden som rammer mig?
Det skal siges, at jeg oven i breakuppet endelig er kommet til lægen med nogle depressive og ængstelige tegn jeg har haft. Hvilket har vist sig at være moderat depression, panikangst og generaliseret angst, som jeg er startet til psykolog for. Panikangsten begyndte, da jeg gik fra min ex, fordi jeg var så bange for at gøre ham ked af det. Den er dog bliver bedre efter, at jeg ingen kontakt har haft til ham i 1 måned.
Til sidst vil jeg sige, at jeg virkelig er bange for kærlighed nu. Jeg er bange for aldrig at finde en person som passer til mig. Jeg er bange for, at jeg skal være alene og ikke kan få den familie jeg altid har ønsket mig.
Samtidig med at jeg har følelsen af aldrig at have lyst til at opleve kærlighed igen, fordi det gør så ondt. Men også fordi at jeg ikke kan klare tanken om at skulle såre et andet menneske igen.
Jeg føler mig så fortabt. Undskyld for den lange rodet besked.
Jeg frabeder mig spørgsmål om hvorvidt vi ikke bare skal finde sammen igen.
Posted Jul 6, 2026, 8:58 PM UTC