McDonald’s Randersvej i 90’erne og stort åbent akvarie i restauranten
Ej men. Jeg sad og nød en double cheeseburger menu tidligere i dag, sammen med min datter. Og så kom jeg til at tænke på, at lige der hvor vi sad, der var der i ‘gamle dage’ et stort åbent akvarie med sådan nogle gigafisk i.. og blev ramt af alle mulige pragtfulde flashbacks. Når man mellem sit HappyMeal og Sundae is stod med hænderne nede i akvariet og forsøgte at røre de store, slimede fisk - og bagefter bare vendte tilbage til sin stol og gnaskede pomfritter med underligt fedtede fingre.
Min datter troede næsten ikke på mig, da jeg fortalte det. Men dengang var det jo bare helt standard oplevelse lige der midt på forblæste Randersvej.
Internettet kan ikke give mig noget billededokumentation af set up’et 😭 men nu er jeg helt ellevild efter at høre fra andre Aarhus kids, der var young and carefree i 90’erne, som husker dette?
Underlig og særlig eksotisk oplevelse og et core barndomsminde 🍔
Posted Jul 6, 2026, 9:02 PM UTC