Kærestes mormor gik over stregen

Kære brevkasse,

Jeg skriver dette opslag, da jeg stadig lidt er i chok over en episode med min kærestes mormor.

Vi skulle hjem til svigerfamilien og spise aftensmad, hvor mormoren var kommet på besøg. Hun er 86 år. Aftenen startede ud stille og roligt, og vi fik sagt hej til alle, men krammede ikke nogen, da vi begge har ligget syge den sidste uges tid, og nævnte det også.

Fast forward til middagen, hvor vi snakker om alt mellem himmel og jord, og lægger mærke til at mormoren slet ikke virker interesseret eller gider og kigge vores vej, når vi snakker.

Første incident. Min kæreste hjælper med at tage tallerkener med ud i køkkenet og går forbi mormoren, hvor hun smilende i sjov siger “goddaw, der var du”, hvortil hun reagerer meget voldtsomt og svarer, “ja, det var da det mindste du kunne sige, uforskammet burde du være”. Hun ryster på hovedet lidt i chok, og vender så ryggen til.

Sidst på aftenen er det så kun min kæreste, hendes forældre, hendes mormor og jeg tilbage i stuen. Forældrene går udenfor for at tjekke noget med en af deres biler, hvor jeg så skal love for at mormoren giver den gas med den ene verbale lussing efter den anden med, at vi jo skulle sige ordentligt hej til hende, når vi ankom, og vi virkelig skulle skamme os, og hun jo snart kunne dø osv.

Vi var praktisk talt i chok, og min kæreste fik svaret tilbage grædende, at hun altså måtte åbne munden, da vi jo ikke kunne vide, at hele aftenen handlede om det moment, og at hun skulle til at slappe af med den hævede stemme. Forældrene hører episoden og kommer løbende og giver mormoren kæmpe voksenskældud. Episoden ender med, at alle går hver til sit uden at sige farvel. Jeg stod bag min kæreste og var virkelig tæt på at blande mig, for helt ærligt, hvem snakker sådan til sit grædende barnebarn, som stadigvæk var syg, og kun kom for at se hende.

Hun har så aftalt at skulle ned og besøge hende med sin søster, men havde det været mig, så skulle jeg godt nok have en undskyldning, før jeg skulle se personen igen, uanset relation. Jeg var virkelig tæt på at reagere, men tror situationen havde eskaleret mere, end det havde gavnet.

Jeg er stadig chokeret over, at et familiemedlem, og så tæt en relation, kan reagere så voldsomt og arrigt mod sit barnebarn over en situation som denne. Jeg har ikke oplevet lignende med min egen familie. Det skal også lige siges, at hun ikke generelt er bange for at komme med lidt for spydige kommentarer.

Hvad havde I gjort i lignende situation? Er denne situation grundlag nok til at bryde kontakten?