Aktiesparekonto lukket
Hej,
Jeg oprettede for ca. et år siden en aktiesparekonto ved Nordnet og rørte ikke mere ved den. Efter 6 måneder blev den slettet grundet inaktivitet. I forgårs oprettede jeg en ny aktiesparekonto hos Nordnet. Den er i dag blevet lukket med følgende besked:
!Hej!!<
!Vi har modtaget information fra den danske værdipapircentral, om at du allerede har en eksisterende aktiesparekonto hos et andet pengeinstitut, som er oprettet før kontoen hos Nordnet. Nordnet må i denne forbindelse ikke få oplyst hvilket specifikt pengeinstitut du allerede har en aktiesparekonto hos.!<
!I henhold til lovgivningen er det kun tilladt at have en enkelt aktiesparekonto per person på tværs af alle pengeinstitutter i Danmark. Hvis en person opretter mere end én aktiesparekonto, vil alle aktiesparekonti ud over den første, skulle lukkes med tilbagevirkende kraft.!<
!Da aktiesparekontoen hos Nordnet er oprettet senest, er vi derfor forpligtiget til at lukke kontoen med tilbagevirkende kraft. Hvis du har overført penge til din aktiesparekonto eller gennemført nogen transaktioner, vil de i stedet blive bogført på dit almindelige aktiedepot. Herefter vil din aktiesparekonto blive lukket.!<
!Din aktiesparekonto er derfor blevet spærret og eventuelt indbetalte kontanter vil blive returneret til dit almindelige aktiedepot. !<
!Hvis du har handlet værdipapirer på din aktiesparekonto, vil dit almindelige aktiedepot ligeledes være spærret, i forbindelse med at vi foretager de ovennævnte korrektioner.!<
!Venlig hilsen!<
!Nordnet !<
Jeg ringer så til Nordnet og fortæller dem at det undre mig, da jeg ikke skulle have aktiesparekonto andetsteds. De henviser mig til nuværende bank.
Så jeg ringer til Nykredit, som kan oplyse mig om at jeg ikke har og aldrig har haft en aktiesparekonto hos dem.
Så jeg ringer til Euronext Securities Copenhagen (dansk værdipapircentral) og hører dem, om de kan oplyse mig om, hvor jeg skulle have en aktiesparekonto. Det kan de ikke. De fortæller at det er bankerne, der er deres kunde og jeg skal bede Nordnet kontakte dem. Noget jeg kan mærke vil gå hen og blive lidt op af bakke...
Så jeg kontakter Nordnet igen og som antaget, så vil de ikke tage kontakt til Euronext Securities. De fortæller at jeg skal prøve at vente 5 dage og prøve at oprette en ny aktiesparekonto igen. Altså, en konto, der med garanti også bliver lukket, da der jo intet er sket siden den jeg oprettede i forgårs til den, jeg bliver instrueret i at åbne om 5 dage.
Det jeg tænker er sker er, at den gamle aktiesparekonto jeg havde ved Nordnet, den er dansk værdipapircentral ikke blevet oplyst om er lukket og aldrig har været benyttet.
Det jeg tænker kommer til at ske er, at om 5 dage, når jeg opretter en ny aktiesparekonto, så kører hele møllen forfra.
Så til spørgsmål. Findes der forhel*** ikke en linje man kan ringe på, der kan oplyse mig om jeg skulle have en konto et sted? Jeg har aldrig brugt andre banker end Nykredit og Nordnet, så sandsynligheden er nærmest lige nul. Eller er jeg bare nødt til at være tålmodig og ringe tilbage til Nordnet engang i næste uge, når jeg får en ny besked om, at de har lukket min aktiesparekonto?
Posted Aug 12, 2026, 10:48 AM UTC