Godtgørelse ved fortrudt huskøb
Jeg har haft mit hus til salg hvor der for cirka 3 uger siden blev underskrevet en købsaftale med en køber.
Efter cirka 5 dage får jeg at vide af mægleren at køberen ikke har noget banklån og at banken har 14 dage til at vurdere om de vil give køberen et lån.
I dag får vi at vide at lånet er afslået og køberen ikke kan købe huset.
Af hvad jeg kan tyde står der også i kontrakten at købet er betinget af banklån, men der står også dette:
"Hvis De vil fortryde købet, skal De endvidere betale et beløb (godtgørelse) på 1 procent af den aftalte (nominelle) købesum til sælgeren. Dette beløb skal være betalt inden udløbet af 6-dages fristen. Hvis købsaftalen er indgået eller formidlet for sælgeren af en ejendomsformidler, kan denne modtage beløbet på sælgerens vegne.
De skal dog ikke betale det nævnte beløb, hvis sælgeren har opført ejendommen med salg for øje, eller hvis sælgeren har solgt ejendommen som led i sit hovederhverv."
Jeg har spurgt min mægler om det gør sig gældende i den her situation og det siger han at det ikke gør men jeg vil lige høre de kloge hoveder her.
Tak på forhånd :)
Posted Aug 13, 2026, 5:00 PM UTC