Manosfæren
Vi er to journaliststuderende på Syddansk Universitet, som er i gang med vores bachelorprojekt om unge mænd, der søger mod antifeministiske onlinefællesskaber, hvor der blandt andet tales om maskulinitet, selvudvikling og mandens rolle i samfundet.
Vi leder efter unge mænd, som enten befinder sig eller som tidligere har været en del af sådanne miljøer. Vi vil gerne høre om jeres personlige erfaringer.
Vi søger også kvinder, der har været kærester med eller har haft en tæt relation til en ung mand, som har været en del af sådanne fællesskaber, og som har lyst til at fortælle om deres oplevelser.
Vores formål er ikke at fordømme eller hænge nogen ud. Vi undersøger, hvilke mekanismer i samfundet og online, der kan være med til at gøre disse fællesskaber attraktive for nogle mænd, og hvad der får dem til at blive.
Projektet er en del af vores bacheloruddannelse, men vi arbejder journalistisk med henblik på, at materialet i princippet skal kunne publiceres. Vi aftaler selvfølgelig rammerne for medvirken med den enkelte kilde på forhånd.
Hvis du selv har en historie eller kender nogen, der kunne have lyst til at tale med os, må du meget gerne skrive en privat besked. Alle henvendelser behandles respektfuldt.
Posted Sep 8, 2026, 11:38 AM UTC