Manden i spejlet

Manden i spejlet er ikke mig, jeg kender ham ikke

Men han kender dig, han ved hvad der får dig til at kigge

Han ved hvad du beundrer, begærer og misunder

Han er en selvformet statue, en selvopsat udstilling

Jeg er intet blot hans tilskuer, en evig glemt tvilling

Han er en maske, et fortrukket gardin

Så svær at beherske, at jeg glemmer den er min.